Adfærdspsykologiske indsigter

Adfærdspsykologiske indsigter

Adfærdspsykologi kan for undervisere/vejledere give indsigt i, hvorfor de unge handler, som de gør på deres uddannelsesrejse. Mennesker træffer nemlig primært psykologiske valg, og handler og vurderer fremtiden på baggrund af en lang række psykologiske faktorer, som ikke nødvendigvis er så rationelle eller velbegrundede, som vi tror eller ønsker.

Her på siden får du en hurtig introduktion og opsummering af vigtige pointer fra adfærdspsykologien til berigelse af din undervisning/vejlening.

I det følgende vil vi beskrive, hvordan mennesker opfører sig, og hvordan de tænker. Vi vil se på, hvad der skaber en bestemt adfærd, og hvad der får os til ubevidst at handle, som vi gør – og hvordan vi kan påvirke til en mere ønsket adfærd (f.eks. at træffe reflekterede uddannelsesvalg).

Adfærdspsykologi kan anvendes til, at du som underviser, og de unge selv kan blive klogere på, hvorfor de handler, som de gør, og hvad du/de kan gøre for at styrke valgprocessen mod en ungdomsuddannelse.

Pointen er her, at hvis vejledningen/undervisningen bygger på indsigt i og matcher de unges ståsteder, handlemåder og karakteristika som målgruppe, kan vejledningen/undervisningen også bedre tilrettelægges, så den dækker de unges behov og initiere til ønsket adfærd. Her forstået som målet om at blive i stand til at træffe kvalificerede valg.

Forskning fastslår, at mennesker typisk ikke altid ved, hvad de føler. Ofte siger de ikke, hvad de ved. Og tit gør mennesker ikke det, de siger, de gør. Derfor kan det være mere end svært at planlægge eller forudsige reaktioner med nøjagtighed, selvom vi alle modtager den samme information. Det gør det svært at planlægge vejledning/undervisning i udskolingen. Men der findes råd, huskeregler og strategier i adfærdspsykologien, som med fordel kan overføres til undervisningen/vejledningen i udskolingen.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes en færdig opskrift på best practice. Unge er forskellige og motiveres af, ønsker, kan og vil noget forskelligt. Det betyder også, at der ikke findes en bestemt metode, formidlingsform eller kommunikation, der vil udløse en bestemt, ønsket adfærd. Adfærdspsykologien er ikke som en stikkontakt, der kan tændes, og som uden anstrengelser løser de problemstillinger, du står med i vejledningen/undervisningen. Men adfærdspsykologi giver indblik i, hvordan den menneskelige psykologi, påvirker vores adfærd. Og idéer til interventioner (adfærdsdesign), som hjælper de unge bedst muligt til at træffe velovervejede beslutninger.

En af de vigtigste pointer i adfærdspsykologi er, at vi igennem årtier har udviklet strategier, der ikke er bygget til de mennesker, vi serverer dem for, eller får dem til at handle, som vi ønsker. Det gælder også i undervisning og vejledning for at få de unge til at blive i stand til at kunne træffe kvalificerede uddannelsesvalg. Det lyder provokerende. Og er det på sin vis også. Men det understreger, at der er grund til at genoverveje gængs vejledningspraksis – her både didaktik og formidlingsform, så det bedre tilpasses og virker på eleverne.

Adfærdspsykologien konkluderer med mere end 60 års evidensbaseret forskning i menneskelig adfærd, at mennesker ikke er eller handler så fornuftigt og rationelt, som vi selv tror eller håber, vi eller andre gør. Forskning viser, at mennesker 90% af tiden er drevet af følelser og irrationelle faktorer. Faktorer, der påvirker vores adfærd i en bestemt retning, og som ikke altid er hensigtsmæssig. Det gør sig også gældende ift. unge og deres uddannelsesvalg.

Det er en vigtig viden, når vi planlægger undervisning og vejledning. Ved at forstå den menneskelige psykologi kan du som underviser/vejleder nemlig få idéer til, hvordan du med enkle midler kan undgå, at elever træffer ureflekterede og irrationelle hurtige uddannelsesbeslutninger. Det kaldes inden for adfærdspsykologien for adfærdsdesign.

Adfærdsdesign
Adfærdsdesign handler om at finde frem til adfærd, der er god for målgruppen, er i overensstemmelse med det, de selv ville gøre eller træffe beslutning om, hvis de havde tid og redskaber til at tænke sig ordentligt om. Her er pointen, at den adfærd, man gerne vil nudge, skal matche det, som de unge selv vil, når de tænker ordentligt efter – og ikke lader sig lamme af præstationskrav, mange valgmuligheder eller uoverskueligt, komplekst og svært forståeligt vejledningsmateriale. Inden for adfærdspsykologien siger man, at nudget skal trigge vores såkaldte refleksive ønsker.

I adfærdspsykologien har man testet og undersøgt, hvorfor vi mennesker ikke handler i overensstemmelse med det, vi ved, vi burde gøre (f.eks. sætte os grundigt ind i uddannelsesguiden.dk, lave flere lektier, spise mindre slik). Hvorfor vi m.a.o. handler irrationelt på rationelle forhold. Forklaringen er skal findes i hjernen. Man stille det op på den måde, at den menneskelige hjerne har to systemer: System 1, som er hurtigt, automatisk, ukontrolleret, ubevidst og intuitivt System 2, som er langsomt, reflekteret, kontrolleret og bevidst 90 % af tiden anvender vi mennesker uden at vide det system 1. Og det er svært at få skiftet dette fokus.

Det skyldes, at hjernens system 2, hvor tænkning foregår. System 2 kræver meget energi og ikke kan belastet længe ad gangen. Når system 2 bliver udmattet, tager system 1 over. Og det er her, mennesket så træffer de ’lette’/’hurtige’ beslutninger, som ikke nødvendigvis er fornuftige, reflekterede eller hensigtsmæssige. Hurtige beslutninger føles nemlig mindre risikable og er mindre anstrengende.

Fejlslagen vejledning
Problemet og udfordringen er, at de didaktikker og vejledningsparadigmer, der primært anvendes i skolen, er designet til system 2. Informationsvejledning og fakta-formidling fylder meget i vejledningen, og sætter system 2 på hårdt arbejde. Vi investerer mange ressourcer i at forklare, kommunikere og undervise de unge (og forældre) i, hvad de skal gøre, fordi vi derefter tror, de handler adækvat på anvisningerne. Dvs. at viden automatisk følges op af ønskede handlinger. Den tankegang kaldes i adfærdspsykologien for stimuli-objekt-respons eller kanyleteorien.

Med adfærdspsykologien kan vi få indblik i, hvordan vi kan få unge til at handle i overensstemmelse med deres intentioner. Hvordan vi gennem viden om menneskers psykologi kan tilrettelægge og planlægge interventioner på måder, der gør det lettere for de unge at leve op til deres løfter (f.eks. at lave flere lektier, forberede sig på valg af ungdomsuddannelse mv) og understøtte deres gode intentioner.

Huskeregler i adfærdsdesign
Hvis vi skal opnå en ønsket adfærd (f.eks. et træffe et kvalificeret uddannelsesvalg) er huskereglerne, at vejledningen/undervisningen skal:
• undgå at belaste de unges system 2 ensidigt.
• involvere målgruppen på deres præmisser – fremfor dosering, envejsformidling og kompliceret information.
• formidle information om ungdomsuddannelserne via rollemodeller eller kortfilm med rollemodeller fremfor pjecer.
• skifte fokus fra at opdrage på unge (og forældre) til at motivere.
• anvende nye formidlingsstrategier og teknikker.
• anvende formidlingsformer fra sprogvidenskab som f.eks. narrativ pædagogik.
• bygge strategier på faktuel viden om unge (præferencer, faglige ståsted og personlige behov).

Forebyg ”frafald” i undervisningen
I adfærdspsykologien handler det om at kortlægge, hvordan og under hvilke omstændigheder, at hjernen skaber smutveje for at lette vores beslutninger.

Når du ved, hvor de unge ’står af’ og hvorfor, kan du dermed bedre finde ud af, hvor du skal sætte ind med.

Hjernen tager genveje for lettere at kunne overskue store mængder information, som vi dagligt bombarderes med. Hjernen har ikke kapacitet til at bearbejde al det, den præsenteres for, og det, der føles sværest, undgås. Mennesker kan bedst absorbere og fortrækker kendt viden. Mennesker træffer også helst valg, de har prøvet før, og som kan associeres til de gange, det gik godt. Derfor er vi også tit modvillige for forandringer, ny information eller tiltag, der bryder med hjernens vanetænkning og tillærte rutiner. Det kaldes med et fint udtryk for den menneskelige bias.

Derfor er det også hensigtsmæssigt, at vejledning/undervisningen i udskolingen ikke kun består af teksttungt og kompliceret stof eller indledes med helt ukendt information som f.eks. UPV. I stedet for kan en model være at arbejde med personlige aktiviteter/øvelser, der tager afsæt i de unges eksisterende erfaringer (f.eks. hvornår de traf en vigtig beslutning, der faldt godt ud) og koble det til nye beslutninger, de skal tage stilling til – som eks. UPV, uddannelsesvalg mv.

Erfaring viser, at de valg, de unge træffer i høj grad bygger på, hvad andre mener. Men hvorfor betyder det så meget for de unge, at andre ’godkender’ deres valg – f.eks. af ungdomsuddannelse? I det følgende beskriver vi nogle kendetegn for unge-generationen, som påvirker deres valg. Nogle er grundlæggende psykologiske, andre opstået pga. den teknologiske udvikling, men har en psykologisk betydning.

  1. Behovet for at høre til
    Grundlæggende er mennesker flokdyr og afhængig af fællesskab. Evolutionsmæssigt afhænger vores overlevelse af andre. Interaktion, social spejling og at føle sig tryg i gruppen, udgør vigtige psykologiske faktorer for trivsel og for, at vi kan optage ny læring. Oplever vi ikke dette, bliver vi ensomme, føler os uden for og får svært ved at fokusere. For unge, der i teenageårene er i gang med at udvikle deres identitet, betyder det meget at opleve at høre til og ligne nogen. Det er én af grundene til, at de unges valg af ungdomsuddannelse ofte falder samme sted.


  2. Behovet for anerkendelse
    For at kunne udvikle og opretholde sin identitet er mennesker afhængig af andres anerkendelse, ligesom oplevelsen af, at andre anerkender selvet, har betydning for udvikling og evnen til selv- og effektregulering og for det enkelte individs selvbillede. Oplevelsen af at være aktør/herre over eget liv udvikles i samspil med andre, der anerkender individets følelser, intentioner, eksistens og uafhængighed. At blive set, bekræftet (liket) kombineret med muligheden for at signalere sin målsætning til andre, er noget, der betyder meget for unge.


  3. Behovet for at vise, hvilken gruppe vi tilhører
    Signalering af at kunne fortælle andre, hvordan vi opfører os, og hvad vi aldrig kunne finde på, viser hvilken gruppe, vi tilhører. Ved at signalere en bestemt adfærd, som vi kan få accept og anerkendelse af i gruppen, sikrer vi, at gruppen ved, at vi hører til. Tilsvarende fortæller det også, hvor vi ikke hører til, eller ikke ønsker at høre til – hvem vi ikke vil forveksles med. I sociale sammenhænge og navnlig på de sociale medier fylder gruppetilhørsforhold meget. Man skal derfor ikke underkende vigtigheden af signaleringens betydning, fordi den kan opfylde de menneskers grundlæggende behov om tilhørsforhold, som særligt betyder meget for de unge.

    Statusopdateringer, tøjstil og tilkendegivelse af holdninger er således ikke egocentriske manifestationer eller ligegyldige markeringer. De engagerer og motiverer os gennem offentlig forpligtelse (fordi der her er et publikum som tilhørere), og som forpligter os til at gennemføre bestemte handlinger (f.eks. at fortsætte på den ungdomsuddannelse, man lige er startet på eller holde fast i en beslutning, man offentligt har tilkendegivet (”Jeg har valgt STX/EUX/HHX mv.”)


  4. Behovet for respons
    Men der er også noget andet, der har signalværdi for unge. Og det er den effekt det har, hvad tilskuerne gør. Forsøg viser, at unge opfører sig som tilskuere og ikke handlingsorienterede aktører (der f.eks. forholder sig til udskolingstematikker), hvis klassekammerater eller forældre heller ikke gør det. Det kan betyde, at ingen tager sig af det. Grunden til det er, at vi som mennesker leder efter information fra andre i gruppen om, hvorvidt noget er galt eller kræver handling. Men det gør de andre jo også! Så er vi effektivt blevet det, man inden for adfærdspsykologien kalder pluralistisk uvidende.

    Tilskuereffekten er vigtig, fordi ansvaret for at handle dermed ikke opfattes som et individuelt, men fælles anliggende. Det har to konsekvenser:
    1. Det fjerner oplevelsen af personligt ansvar (f.eks. for sit uddannelsesvalg).
    2. Betydningen af at skulle handle bliver ikke tydelig.
  1. Vi træffer helst hurtige beslutninger, der opleves mindst risikable.
  2. Vi træffer helst beslutninger om noget, vi har gjort før, fordi vi bedre kan associere til det.
  3. Vi er forudindtagede, det man kalder biased.
  4. Menneskers egne holdninger og intentioner farver vores tænkning.
  5. Mennesker ønsker helt ubevidst at nå frem til bestemte ønskede konklusioner.
  6. Mennesker ønsker at nå frem til konklusioner, der ikke vælter vores verdensbillede.
  7. Det er ofte faktiske handlinger, der påvirker beslutninger. Ikke fornuftige afvejninger, tænkning eller rationalitet, der styrer vores adfærd.
  8. Mennesker leder efter mønstre og sammenhænge. Også når der ikke nødvendigvis er nogen.
  9. Mennesker leder efter mønstre og sammenhænge for at skabe mening ud af det, vi oplever.
  10. Fornuftens og rationalitetens begrænsninger påvirker mennesker beslutninger i en grad, de fleste af os ikke aner.
  11. Mange udtænkte og planlagte strategier fejler i praksis, fordi de er baseret på logik og rationalitet – ikke på hvordan hjernen arbejder og tvinger os til at handle.
  12. Mennesker tror og vil gerne fremstå rationelle og velovervejede, men vi er det langt fra altid.
  13. Mennekser er bygget til at optimere egen-interesser. Vi bliver motiverede af fortælle andre om vores subjektive oplevelser, følelser og erfaringer. Og vi bliver motiverede af at opleve, at andre ser, hører og lytter til os. Vi oplever en indre belønning ved det. Derfor vinder kommunikationsmuligheden i sociale medier stort indpas i de unges liv, fordi de her kan give deres mening til kende, vise og fortælle andre noget, som andre bemærker eller liker.
  14. Vi ser verden gennem to forskellige sæt briller; nogle gange vil vi opnå noget, andre gange undgå noget. Situationen afgør vores fokus.
  15. Vi er sociale flokdyr of sammenligner os med andre. Vi søger social accept og spejler os i dem, vi ser op til, ligner os eller som vi føler et slægtskab til. Derfor er rollemodeller fra ungdomsuddannelser bedre end en midaldrende vejleder til at øge interesser for forskellige uddannelsestyper.
  16. Det er frygten for at blive udskilt af gruppen, der styrer vores valg og beslutninger.
  17. Identifikation og socialt feedback fra venner, netværk, rollemodeller o.a. folk, som vi identificerer os med regulerer vores adfærd.
  18. Ved at vise, hvad andre har valgt kan vi initiere handlings og holdningsændring.
  19. Gruppeøvelser – synkroniserede aktiviteter og øvelser – har indflydelse på vores holdninger og handlinger. Vi handler mere samarbejdsvilligt i grupper, hvis vi står over for en opgave, og vi ofrer os gerne for gruppen.
  20. Sproget er ikke et objektivt redskab, der skaber objektiv informationsformidling. Sproget er et vigtigt kommunikationsmiddel, der kan bruges til at påvirke de unges handlinger og holdninger. Ord, der udtrykker noget om vores identitet, har størst effekt end ord, der er kliniske.