En af de vigtigste pointer i adfærdspsykologi er, at vi igennem årtier har udviklet strategier, der ikke er bygget til de mennesker, vi serverer dem for, eller får dem til at handle, som vi ønsker. Det gælder også i undervisning og vejledning for at få de unge til at blive i stand til at kunne træffe kvalificerede uddannelsesvalg. Det lyder provokerende. Og er det på sin vis også. Men det understreger, at der er grund til at genoverveje gængs vejledningspraksis – her både didaktik og formidlingsform, så det bedre tilpasses og virker på eleverne.
Adfærdspsykologien konkluderer med mere end 60 års evidensbaseret forskning i menneskelig adfærd, at mennesker ikke er eller handler så fornuftigt og rationelt, som vi selv tror eller håber, vi eller andre gør. Forskning viser, at mennesker 90% af tiden er drevet af følelser og irrationelle faktorer. Faktorer, der påvirker vores adfærd i en bestemt retning, og som ikke altid er hensigtsmæssig. Det gør sig også gældende ift. unge og deres uddannelsesvalg.
Det er en vigtig viden, når vi planlægger undervisning og vejledning. Ved at forstå den menneskelige psykologi kan du som underviser/vejleder nemlig få idéer til, hvordan du med enkle midler kan undgå, at elever træffer ureflekterede og irrationelle hurtige uddannelsesbeslutninger. Det kaldes inden for adfærdspsykologien for adfærdsdesign.
Adfærdsdesign
Adfærdsdesign handler om at finde frem til adfærd, der er god for målgruppen, er i overensstemmelse med det, de selv ville gøre eller træffe beslutning om, hvis de havde tid og redskaber til at tænke sig ordentligt om. Her er pointen, at den adfærd, man gerne vil nudge, skal matche det, som de unge selv vil, når de tænker ordentligt efter – og ikke lader sig lamme af præstationskrav, mange valgmuligheder eller uoverskueligt, komplekst og svært forståeligt vejledningsmateriale. Inden for adfærdspsykologien siger man, at nudget skal trigge vores såkaldte refleksive ønsker.
I adfærdspsykologien har man testet og undersøgt, hvorfor vi mennesker ikke handler i overensstemmelse med det, vi ved, vi burde gøre (f.eks. sætte os grundigt ind i uddannelsesguiden.dk, lave flere lektier, spise mindre slik). Hvorfor vi m.a.o. handler irrationelt på rationelle forhold. Forklaringen er skal findes i hjernen. Man stille det op på den måde, at den menneskelige hjerne har to systemer: System 1, som er hurtigt, automatisk, ukontrolleret, ubevidst og intuitivt System 2, som er langsomt, reflekteret, kontrolleret og bevidst 90 % af tiden anvender vi mennesker uden at vide det system 1. Og det er svært at få skiftet dette fokus.
Det skyldes, at hjernens system 2, hvor tænkning foregår. System 2 kræver meget energi og ikke kan belastet længe ad gangen. Når system 2 bliver udmattet, tager system 1 over. Og det er her, mennesket så træffer de ’lette’/’hurtige’ beslutninger, som ikke nødvendigvis er fornuftige, reflekterede eller hensigtsmæssige. Hurtige beslutninger føles nemlig mindre risikable og er mindre anstrengende.
Fejlslagen vejledning
Problemet og udfordringen er, at de didaktikker og vejledningsparadigmer, der primært anvendes i skolen, er designet til system 2. Informationsvejledning og fakta-formidling fylder meget i vejledningen, og sætter system 2 på hårdt arbejde. Vi investerer mange ressourcer i at forklare, kommunikere og undervise de unge (og forældre) i, hvad de skal gøre, fordi vi derefter tror, de handler adækvat på anvisningerne. Dvs. at viden automatisk følges op af ønskede handlinger. Den tankegang kaldes i adfærdspsykologien for stimuli-objekt-respons eller kanyleteorien.
Med adfærdspsykologien kan vi få indblik i, hvordan vi kan få unge til at handle i overensstemmelse med deres intentioner. Hvordan vi gennem viden om menneskers psykologi kan tilrettelægge og planlægge interventioner på måder, der gør det lettere for de unge at leve op til deres løfter (f.eks. at lave flere lektier, forberede sig på valg af ungdomsuddannelse mv) og understøtte deres gode intentioner.
Huskeregler i adfærdsdesign
Hvis vi skal opnå en ønsket adfærd (f.eks. et træffe et kvalificeret uddannelsesvalg) er huskereglerne, at vejledningen/undervisningen skal:
• undgå at belaste de unges system 2 ensidigt.
• involvere målgruppen på deres præmisser – fremfor dosering, envejsformidling og kompliceret information.
• formidle information om ungdomsuddannelserne via rollemodeller eller kortfilm med rollemodeller fremfor pjecer.
• skifte fokus fra at opdrage på unge (og forældre) til at motivere.
• anvende nye formidlingsstrategier og teknikker.
• anvende formidlingsformer fra sprogvidenskab som f.eks. narrativ pædagogik.
• bygge strategier på faktuel viden om unge (præferencer, faglige ståsted og personlige behov).
Forebyg ”frafald” i undervisningen
I adfærdspsykologien handler det om at kortlægge, hvordan og under hvilke omstændigheder, at hjernen skaber smutveje for at lette vores beslutninger.
Når du ved, hvor de unge ’står af’ og hvorfor, kan du dermed bedre finde ud af, hvor du skal sætte ind med.
Hjernen tager genveje for lettere at kunne overskue store mængder information, som vi dagligt bombarderes med. Hjernen har ikke kapacitet til at bearbejde al det, den præsenteres for, og det, der føles sværest, undgås. Mennesker kan bedst absorbere og fortrækker kendt viden. Mennesker træffer også helst valg, de har prøvet før, og som kan associeres til de gange, det gik godt. Derfor er vi også tit modvillige for forandringer, ny information eller tiltag, der bryder med hjernens vanetænkning og tillærte rutiner. Det kaldes med et fint udtryk for den menneskelige bias.
Derfor er det også hensigtsmæssigt, at vejledning/undervisningen i udskolingen ikke kun består af teksttungt og kompliceret stof eller indledes med helt ukendt information som f.eks. UPV. I stedet for kan en model være at arbejde med personlige aktiviteter/øvelser, der tager afsæt i de unges eksisterende erfaringer (f.eks. hvornår de traf en vigtig beslutning, der faldt godt ud) og koble det til nye beslutninger, de skal tage stilling til – som eks. UPV, uddannelsesvalg mv.