Siden 1990’erne har den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse været i fokus – ikke kun blandt politikere, men også i uddannelsesverdenen generelt. Og selv om vi med en andel på 92 pct. i 2014 er nået langt, er vi endnu ikke nået i mål. Politiske diskussioner handler derfor stadigvæk om, hvordan vi får taget det sidste ryk. Men fokus har også skiftet undervejs. Der har de seneste år været et stigende fokus på fordelingen af unge på de forskellige ungdomsuddannelser. Det hænger sammen med fremskrivninger af arbejdskraftmangel, der viser, at Danmark bl.a. kommer til at mangle faglærte i fremtiden (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2016, Bræmer 2016, Brøndum & Petersen 2015).
Nedenstående figur viser, hvordan andelen af elever i folkeskolens afgangsklasser har fordelt sig mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser i perioden 2001-2014.

I de senere år er der implementeret reformer i folkeskolen (2014), i erhvervsuddannelserne (2015) og i de gymnasiale uddannelser (2017). Ændringer og justeringer følger fortsat og fordrer, at både undervisere og vejledere i grundskolen er opdateret på nyeste undervisningspolitiske tiltag.
Fælles for reformerne er bl.a. et fokus på at styrke overgangen til ungdomsuddannelse. Uddannelsesvalget skal kvalificeres. Et kvalificeret uddannelsesvalg beror på en uddannelsesparathedsvurdering af elevernes faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. (Kilde Undervisningsministeriet 2019)
Mens de gymnasiale uddannelser er blevet mere og mere populære, har søgningen til erhvervsuddannelserne været nedadgående eller stagneret siden starten af 00’erne. I 2001 valgte næsten en tredjedel af de danske unge en erhvervsuddannelse, mens den seneste søgning i 2017 viste, at kun 18,5 pct. tilmeldte sig en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. (Kilde DEA 2018).
Skævvridningen i de danske unges søgemønstre er ikke blot et problem for de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Det er samfundsmæssigt problem i forhold til landets beskæftigelse i fremtiden, hvilket også forklarer det stigende politiske fokus. Det anslås således, at Danmark i 2025 vil risikere at mangle op mod 85.000 faglærte (Danmarks Vækstråd 2016). Derfor er den politiske ambition er, at 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (Undervisningsministeriet 2017).