“Generation next”, som den nuværende ungdomsgeneration kaldes, kendetegnes af unge, der er:

1. Udsat for høje krav
   Generation next lever under høje krav på alle parametre – både når det kommer til uddannelse og sociale relationer. De unge håndterer kravene forskelligt. Mens nogle unge bliver enormt dygtige, hægtes andre af.

   ---

2. Digitalt indfødte – i hvert fald på overfladen
   De unge i generation next er digitalt indfødte og gode til at navigere i den digitale verden – men disse kompetencer omsættes ikke automatisk til motivation og læring i uddannelsessammenhænge.

   ---

3. Fællesskabsorienterede individualister
   Generation next orienterer sig i højere grad mod venner og familie end samfundsmæssige udfordringer.

   ---

4. Målrettede, men har svært ved at vælge
   Generation next vil gerne vælge rigtigt første gang – men en del af de unge har svært ved at vælge.

   ---

5. Præstationsorienterede
   Generation next motiveres af at præstere med en efterfølgende vurdering – og allerhelst en karakter. Men fokus på karakterer skaber samtidig en risiko for, at de unge mister selve motivationen for læring og uddannelse.

Forskning og erfaring fastslår, at de unges uddannelsesvalg langt fra kun er resultat af en rationel beslutningsproces baseret på bevidst informationssøgning og kalkulerede overvejelser. Undersøgelser viser, at de unge har uklare og uudviklede drømme, er forvirrede, impulsive og følelsesbetonede i deres beslutningstagning. De unge udvikler en holdning og træffer valg ud fra, hvad der føles bedst og er mest accepteret i familien og blandt venner. Som følgende syv pointer opsummerer, så er rejsen frem mod beslutningen ikke lineær og rationel, og det bør vejledningen tage højde for.

1. Social proof:
   Her møder vi et paradoks – når de unge selv skal sige det, betyder det ikke meget, hvad andre mener, de skal vælge af ungdomsuddannelse. Men i deres praktiske adfærd orienterer de sig mod, hvad familien forventer, og hvad vennerne gør og synes.

   ---

2. Ønsketænkning:
   De unge begynder deres valgproces med at drømme om fremtid og uddannelse, der kun i et begrænset omfang er velovervejede og realistiske.

   ---

3. Tilgængelighed:
   De unges drømme er formet af deres umiddelbare livsverden.

   ---

4. Social attraktivitet:
   Det betyder noget for de unge at træffe socialt attraktive valg.

   ---

5. Selektiv perception:
   De unge tror, de ved nok til at træffe den rette beslutning, men har i virkeligheden begrænset viden.

   ---

6. Stereotyper:
   De unge har stærke fordomme om de forskellige uddannelser. De har især ikke opdateret viden om erhvervssuddannelser og laver fejlslutninger og fravalg på den baggrund.

   ---

7. Autoritetsbias:
   De unge lytter til deres forældre, fordi de er autoriteterne i den unges liv – ikke fordi forældre er vidende om uddannelsesscenen.

Kilde: Choice rapport s. 20

Siden 1990’erne har den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse været i fokus – ikke kun blandt politikere, men også i uddannelsesverdenen generelt. Og selv om vi med en andel på 92 pct. i 2014 er nået langt, er vi endnu ikke nået i mål. Politiske diskussioner handler derfor stadigvæk om, hvordan vi får taget det sidste ryk. Men fokus har også skiftet undervejs. Der har de seneste år været et stigende fokus på fordelingen af unge på de forskellige ungdomsuddannelser. Det hænger sammen med fremskrivninger af arbejdskraftmangel, der viser, at Danmark bl.a. kommer til at mangle faglærte i fremtiden (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2016, Bræmer 2016, Brøndum & Petersen 2015).

Nedenstående figur viser, hvordan andelen af elever i folkeskolens afgangsklasser har fordelt sig mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser i perioden 2001-2014.

I de senere år er der implementeret reformer i folkeskolen (2014), i erhvervsuddannelserne (2015) og i de gymnasiale uddannelser (2017). Ændringer og justeringer følger fortsat og fordrer, at både undervisere og vejledere i grundskolen er opdateret på nyeste undervisningspolitiske tiltag.

Fælles for reformerne er bl.a. et fokus på at styrke overgangen til ungdomsuddannelse. Uddannelsesvalget skal kvalificeres. Et kvalificeret uddannelsesvalg beror på en uddannelsesparathedsvurdering af elevernes faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. (Kilde Undervisningsministeriet 2019)

Mens de gymnasiale uddannelser er blevet mere og mere populære, har søgningen til erhvervsuddannelserne været nedadgående eller stagneret siden starten af 00’erne. I 2001 valgte næsten en tredjedel af de danske unge en erhvervsuddannelse, mens den seneste søgning i 2017 viste, at kun 18,5 pct. tilmeldte sig en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. (Kilde DEA 2018).

Skævvridningen i de danske unges søgemønstre er ikke blot et problem for de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Det er samfundsmæssigt problem i forhold til landets beskæftigelse i fremtiden, hvilket også forklarer det stigende politiske fokus. Det anslås således, at Danmark i 2025 vil risikere at mangle op mod 85.000 faglærte (Danmarks Vækstråd 2016). Derfor er den politiske ambition er, at 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (Undervisningsministeriet 2017).

Med indblik de unges mentale modeller i forhold til uddannelsesvalg, er det nemmere at give unge tips til at afsøge uddannelsesmuligheder, der (også) måtte være relevante for netop dem. Vi hjælper dig til som underviser at identificere forskellige typer af unge og deres uddannelsespræferencer med opstillingen af fire forskellige uddannelsespersonaer, som dækker spekteret af unges forskellige ståsteder.

1. Tvivler EUD:
   De unge er i tvivl om deres egne evner, forventer at fejle og melder sig hellere ud end ind i uddannelsesfællesskabet. Som underviser/vejleder er en vej ud af denne mentale model at hjælpe eleven til at se sine egne evner, give ham/hende små succesoplevelser for at øge selvtillid og selvværd for at ruste eleven til uddannelsesvalg. Benyt praktiske elev-aktiviteter fra Håndbog i udskolingsøvelser for at styrke den unges selvopfattelse og valgparathed.
   Bliv klogere på denne persona

   ---

2. Sikker EUD/EUX:
   De unge her ved lige, hvad han hun vil og har – når de selv skal sige det – ikke behov for mere information, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. Selvom den unge har besluttet sig, er det måske, fordi han/hun vil være tømrer som sin far eller frisør som sin mor. Valget bliver så at sige mere ureflekteret – og eleven ender måske ikke på den rette hylde og kan ende med at falde fra.
   Bliv klogere på denne persona
   

   ---

3. Tvivler STX/EUX:
   De unge her er splittet mellem det socialt sikre valg (gymnasiet) og det fagligt realistiske valg (erhvervsuddannelse). De ser på erhvervsuddannelser som plan B, men er usikre på, om de selv kan klare gymnasiets faglige krav. Den unge har brug for at kunne reflektere mere over sit valg, men mangler kompetencen – og mangler en at tale med, der både kan forstå hans/hendes sociale og faglige behov.
   Bliv klogere på denne persona

   ---

4. Sikker STX:
   Den unge har en klar forventning om, at gymnasiet er vejen til mere, og anser gymnasiet for det overlegne valg. Den unge har reflekteret over sit valg og udelukker på forhånd ikke -gymnasiale uddannelser, der forbindes med lav status og social blindgyde. Men fordi den unges sociale baggrund og netværk er tunet ind på gymnasiale uddannelser, er den unges mentale model svær at påvirke til at inkludere andet som fx erhvervsuddannelsesmuligheder.
   Bliv klogere på denne persona

Valgrejsen beskriver, hvordan en elev bevæger sig fra tvivl og uvidenhed om ungdomsuddannelse til en egentlig beslutning. Vi beskriver, hvad der sker, hvornår det sker, og hvorfor eleven flytter sig fremad i processen i retning af en egentlig uddannelsesbeslutning.

1. Valgrejsen starter i 8. klasse.
   Eleven har ingen eller få overvejelser om valg af ungdomsuddannelse. Eleven er ’ude af udskolingsland’ – men ved at skulle rejse dertil. Måske drømmer eleven om at blive noget kendt – og drømmene er sjældent koblet til det fornuftige eller realitsiske valg, men af de impulser, eleven får via medier, venskaber, familie eller venner.

   ---

2. Læreren afgiver uddannelsesparathedsvurdering
   I december i 8. klasse skal læreren aflevere sin indstilling om uddannelsesparathed, og elever og forældre får den midt i januar. Pludselig bliver uddannelsesvalget noget, eleven skal tage stilling til. Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) bliver initiator for uddannelsesrejsen.

   ---

3. Eleven begynder at overveje uddannelsesvalg
   Eleven får begyndende overvejelser om sit uddannelsesvalg, men er usikker og ustruktureret, skal have hold på sine følelser og styr på, om valget er socialt acceptabelt. Han/hun søger information og validering i sit netværk; hos far og mor, hos venner, familie og andre, der kan hjælpe ham/hende ind på en mere konkret bane.

   ---

4. Eleven orienterer sig
   I takt med at eleven suger mere socialt valideret information til sig, spores han/hun ind på mere konkrete overvejelser og en begyndende orientering henimod et konkret valg – og udelukkelse af andre.

   ---

5. Eleven afsøger konkrete muligheder
   På et tidspunkt får eleven motivation og interesse for at sætte sig ind i at få konkrete muligheder. Han/hun laver et mentalt valg – og tilmelder sig evt. konkrete arrangementer for at undersøge tingene. Skolen understøtter og styrer valget gennem sin formidling af tilrettelagte, mulige begivenheder som fx uddannelsesmesser, åbent hus arrangementer mv.

   ---

6. Eleven deltager i vejledningsforløb og uddannelsesbesøg
   Grundskolen introducerer den unge til uddannelsesmuligheder og fx introduktionskurser på ungdomsuddannelse, som hjælper den unge til at få mere konkrete overvejelser. Den unge besøger og oplever uddannelserne og går i dialog om mulighederne.

   ---

7. Eleven føler sig frem til en foreløbig beslutning
   De unges erfaringer udkrystalliserer sig i en tidlig beslutning, refleksion over hvad der føles bedst – og en bekræftelse af valget.

   ---

8. Nogle elever træffer en endelig beslutning
   En stor del af eleverne træffer en beslutning tidligt i valgrejsen. De kan være svære at puffe til en anden beslutning. De elever, der træffer en tidlig beslutning, søger primært bekræftelse på, at valget er korrekt for ham/hende.

   ---

9. Nogle opgiver at tage en beslutning – men melder sig på banen igen
   Drop-outs melder sig ind i valgrejsen igen. Og vi skal være klar til at samle dem op allerede her.