Forløb om forældreinddragelse

I det følgende finder du som vejleder/underviser et bud på, hvordan I kan tilrettelægge en proces for forældreinddragelse i uddannelsesvejledningen i udskolingen. Også her tager vi udgangspunkt i karrierelæringsteori og narrativ praksis.

Forløbet

7. klasse
• Første orienterende forældrebrev (se forslag til forældrebrev her).
Temaaften/forældremøde om karrierelæring og forventningerne til forældre i udskolingen, herunder øvelse 1, 4 og måske 2 (se forslag til mødeinvitation her).

8. klasse
• Temaaften/forældremøde om uddannelsesrettede aktiviteter i 8. klasse, særligt UPV, herunder øvelse 2, 3 og 4 (se forslag til mødeinvitation her).

9. klasse
• Temaaften/forældremøde
om valg, tilmelding og muligheder, herunder øvelse 5 (se forslag til mødeinvitation her).

Baggrund:
Selvom karrierelæring i store træk handler om at fokusere på læringen og ikke på selve valget, skal det aldrig være hemmeligt, at det vi øver os på er at træffe valg – vi er i gang med at lære at træffe dem. For at lære det, kan en metode være, at opdage og reflekterer over nogle af de kendte situationer vi træffer valg i.

Formål:
• Bevidsthed om nogle af de hverdagsvalg vi træffer hver dag.
• At træne evnen til at stille spørgsmål ved de valg, der virker selvfølgelige.
• At træne evnen til at reflekterer over vores valg.

Metode:
CL-struktur, fælles spørgsmålsfacilitering, spørgsmål efter narrativ praksis der udfordrer karrierelæringens fire faser Opdage, ordne, fokusere og forstå.

Organisering:
• To cirkler med lige mange i hver (hvis ulige antal lav evt to og to enkelte steder).
• En indercirkel med alle eleverne der kigger ud.
• En ydercirkel med alle forældrene der kigger ind.
• Spørgsmål stilles og introduceres efter spørgeguiden.
• Husk at man siger pænt god dag og præsenterer sig, når man står overfor hinanden.


Første runde

• Elever stiller spørgsmål til den voksne foran sig (begge spørgsmål introduceres samtidig): Hvad går du til/laver i din fritid? Hvorfor startede du til det og er det noget, du har interesseret dig for altid?
• Forælder/voksen stiller samme spørgsmålet til eleven foran sig.

TO SKRIDT TIL HØJRE I BEGGE CIRKLER – NY AT STÅ OVERFOR.
Og igen: Husk at man siger pænt goddag og præsenterer sig når man står overfor hinanden.

Anden runde

• Voksne stiller spørgsmål: Har du valgt Tysk eller Fransk, hvorfor valgte du det – og ville du vælge noget andet nu, hvis du kunne vælge om? Hvorfor? (Evt. samme om valgfag.)
Elev stiller spørgsmålet: Valgte du Tysk eller Fransk, hvorfor valgte du det – og ville du vælge noget andet nu, hvis du tænker på hvad du har haft brug for af sprog ind til nu? (Evt. samme om valgfag.)

TO SKRIDT TIL HØJRE I BEGGE CIRKLER – NY AT STÅ OVERFOR.
Og igen: Husk at man siger pænt goddag og præsenterer sig når man står overfor hinanden.

Tredje runde

• Elev stiller spørgsmål: Hvad er det bedste ved din arbejdsdag og kan du se at du bruger noget af det, du lærte i skolen når du arbejder? Hvis jeg spurgte din søn/datter, hvad tror du så han/hun ville tro, at du synes var det bedste ved din dag?
Voksen stiller spørgsmålet: Hvad for et fag kan du bedst lide i skolen, og hvorfor tror du, at det er dit yndlingsfag? Hvis jeg spurgte en af dine gode venner, hvad tror du så han/hun ville svare på, hvad dit yndlingsfag er?

Farvel og tak for snakken

Øvelsen rundes af med følgende spørgsmål:
• Forældre – var der noget i børnenes svar der overraskede jer?
• Elever – var der noget i de voksnes svar der var overraskende/underligt?

Baggrund:
Selvom karrierelæring i store træk handler om at fokusere på læringen og ikke på selve valget, skal det aldrig være hemmeligt, at der i løbet af udskolingen skal træffes et valg. I 8. klasse bliver alle elever uddannelsesparathedsvurderet, og vurderingen bygger på rigtig mange vurderingskriterier.

Vi kan som lærere og UU-vejledere have rigtig mange pædagogiske og psykologiske overvejelser ifm. at skulle vurdere eleverne på den måde. En måde at arbejde mere åbent og mindre vurderende med parathedsvurderingen på, kan være at prøve at skabe overvejelser og refleksioner hos eleverne sammen med deres forældre omkring indholdet og kriterierne i vurderingen.

Find et faktaark om Udannelsesparathedsvurdering (UPV) her.

Formål:
• Bevidsthed om hvilke kriterier der vurderes efter.
• Skabe et billede af, at selvom man ikke er parat i det store billede, er der måske masser af steder, man er parat.
• At skabe et mere nuanceret billede – måske afstedkommer spørgsmålene en snak om, at man måske er super mødestabil i sit fritidsjob, men ikke i skolen – hvorfor det? Og så er det jo ikke fordi man ikke er parat på det parameter, måske handler det om noget helt andet?

Metode:
Gruppearbejde (2 elever, to voksne på tværs af familier) med 4 roller som er prædefinerede, rollerne roterer en gang mod uret efter hvert eller hvert andet spørgsmål. Alle svarer på alle spørgsmål hver gang.

A: Svarer på spørgsmål og læser spørgsmålet højt.
B: Svarer på spørgsmål og lytter ekstra godt og spørger: ”Hvad tror du en af dine venner ville svare på dine vegne?”
C: Cvarer på spørgsmål.
D: Svarer på spørgsmål.


Spørgsmål:

• Hvornår synes du, at du får den undervisning der passer bedst til dig?
• Hvis din træner eller arbejdsgiver skulle vurderer dig – hvad ville han/hun så sige?
• Hvilken forskel er der på hvad du synes om din parathed, i forhold til hvilke fag du tænker på?
• Hvordan synes du forældre kan hjælpe deres børn med at huske det de skal huske til deres skole?
• Hvad synes du om at der findes en uddannelsesparathedsvurdering?
• Hvad tror du der sker efter folkeskolen hvis man ikke er parat?
• Hvis du skulle lave et gæt, hvad tror du så var en af dine forældres yndlingsfag i skolen?
• Forklar hvornår du synes du allerbedst kan koncentrere dig og hvorfor? Kom med et konkret eksempel.
• Hvis man bliver vurderet parat, er det så en garanti for at man bliver glad for sit valg af uddannelse?
• I hvilken af de 4 kategorier er/var du mest parat?
• Hvor er/var du mindst parat?

Hjemme:
Tag et faktaark om UPV med hjem og giv jer selv følgende udfordring:
• Forælder: Lav vurderingen på dig selv sådan, som du husker dig selv i 8. klasse.
• Forælder: Prøv at lave den på dit barn og begrund
• Elev: Lav vurderingen på dig selv.
• Elev: hvordan ville din lærer vurdere dig?

Baggrund:
Rigtig mange unge træffer deres uddannelsesvalg på baggrund af forestillinger som nogen gange ikke har hold i virkeligheden. Det er afgørende for deres karrierelæring at at de får udfordret både den forestilling de har om sig selv, og også den forestilling da har om hvad andre tænker. Derfor skal elever sammen med voksne, sammen tage stilling til forskellige udsagn.

Formål:
• At udfordre forestillinger
• Træne evnen til at formidle sin refleksion over en holdning

Metode:
Gruppe med 4-6 personer, blandet af elever og forældre. 1-4 tændstikker pr mand. 1=uenig, 4=enig.

To måder at samle op på efter hvert spørgsmål:
1. Alle svarer på, hvorfor de har svaret, som de gjorde?
2. Dem der ligger længst fra hinanden holdningsmæssigt argumenterer for hver deres holdning.


Spørgsmål

• Jeg synes, det vigtigste i skolen er at være dygtig til dansk.
• Jeg synes, et godt liv handler om at have gode venner.
• Jeg ved, at håndværkere tjener virkelig mange penge.
• Jeg drømmer om at bo i lejlighed.
• Hvis jeg skulle vælge uddannelse nu, ville jeg vælge EUX.
• Jeg ville ønske, jeg havde det samme arbejdsliv som mine forældre.
• Jeg synes, at dem der går i gymnasiet er heldige.
• Jeg ved, hvad en struktør er.

Baggrund:
Rigtig mange unge træffer deres uddannelsesvalg på baggrund af forestillinger som nogen gange ikke har hold i virkeligheden. Vi ved, at unge mennesker lytter meget til familien, når der skal træffes store beslutninger. Det er ikke alle unge, der får mulighed for at blive udfordret individuelt på deres uddannelsesvalg.

For alle elever er det vigtigt, at familien ved lidt om, hvordan man kan spørge åbent ind til karrierelæringsaktiviteter, sådan at den unge bevarer en nysgerrighed og ikke lukker ned ift. at tænke i muligheder.

Formål:
• Skabe en bevidsthed hos forældre omkring spørgsmålstyper.
• Skabe bevidsthed hos forældrene om at komme væk fra valget og over i en læreproces.

Metode:
Spørgeguiden kan lægges fast på Intra/Aula/Meebook eller andet relevant sted. Hver gang skolen/UU arrangerer virksomhedsbesøg, introkurser, brobygning, praktik eller andet – inddrages forældrene i bearbejdningsdelen, hvor eleverne gerne skulle få en refleksion, der kan hjælpe dem med at ordne og fokusere deres opdagelser (jvf. karrierelæringens 4 steps: Opdage, ordne, fokusere og forstå).

Vejleder eller underviser kan også med fordel anvende spørgeguiden til gruppevejledning eller individuelle samtaler.


Spørgsmål

• Hvad tror du meningen med X-aktivitet var?
• Hvad så du?
• Hvad tænker du om dem der gik på udd./arbejdede i virksomheden?
• Hvad overraskede dig/var ikke som forventet?
• Tror du, at du kender nogen som arbejder på sammen måde som det du så?

Opmærksomhedspunkter:
• At blive opmærksom på eventuelle forestillinger.
• At være nysgerrig uden at dømme.
• At skabe refleksion over indtryk.

Baggrund:
Rigtig mange unge træffer deres uddannelsesvalg på baggrund af forestillinger om, hvad andre tænker eller synes. Vi ved, at forældres forventninger kan fylde meget hos de unge, når de skal træffe valg. Det kan være sundt både for forældregruppen og elevgruppen at se visuelt, at andre kan tvivle.

Formål:
• At tydeliggøre forskellige af karrierelæringens pointer om karriere som en spiral, ikke en stige. Desuden at tydeliggøre bevægeligheden og foranderligheden i et uddannelses- og arbejdsliv.
• At skabe en refleksion over ens egen lærer- og udviklingsproces gennem uddannelses- og arbejdslivet.

Metode:
Klump af folk i den ene ende af lokalet– to placeringssteder væk fra klumpens samlingssted. Overvej om klumpen er blandet af elever og forældre, eller om eleverne står i rummet rundt langs væggene, mens forældrene svarer og omvendt, når eleverne svarer. Der peges, hvor man skal stille sig, hvis man er en del af mængden ”alle dem”.


Spørgsmål til forældrene

• Alle dem der har haft det samme job siden de blev færdiguddannet stiller sig her
• Alle dem der vidste hvad de ville vælge af uddannelse i 8. klasse stiller sig her
• Alle dem som nogle gange drømmer om, at de havde valgt en anden uddannelse/arbejde stiller sig her
• Alle dem som synes deres arbejdstider er gode stiller sig her
• Alle dem som godt kunne drømme om efteruddannelse eller mere uddannelse stiller sig her
• Alle dem som er super glade for at det med at gå i skole og skulle uddanne sig er overstået stiller sig her
• Alle dem som føler tvivl når de skal træffe større beslutninger i livet stiller sig her

Afsluttes med et spørgsmål til eleverne – alle dem der blev overraskede over deres egne forældres svar på nogle af spørgsmålene stiller sig her.

Spørgsmål til eleverne

• Alle dem der har et fritidsjob stiller sig her
• Alle dem der ved hvilken uddannelser deres forældre har læst/gået på stiller sig her
• Alle dem som var i tvivl da de skulle vælge mellem tysk og fransk stiller sig her
• Alle dem som går til noget i deres fritid stiller sig her
• Alle dem som var i tvivl da skulle besluttes sig for om de ville konfirmeres stiller sig her
• Alle dem som havde svært ved at vælge hvilket tøj de skulle have på i morges stiller sig her
• Alle dem som har prøvet at vælge noget fordi deres venner også gjorde det stiller sig her

Afsluttes med et spørgsmål til forældrene – alle dem der blev overraskede over deres eget barns svar på nogle af spørgsmålene stiller sig her.