Både praksis og forskning viser, at forældre spiller en central rolle i at støtte og vejlede deres børn i relation til de unges videre færd efter grundskolen. Forældre er vigtige influenter både bevidst og ubevidst.

Stort set alle forældre på tværs af sociale klasser er optagede af, at deres børn får en god uddannelse, og de vil gerne hjælpe og støtte dem i uddannelsesvalget. Mange forældre mangler dog overblik over de forskellige ungdomsuddannelser og er i tvivl om, hvordan de taler med deres børn om uddannelse. Der er således en markant kløft mellem forældres interesse i at tale med deres børn og deres konkrete viden om muligheder i relation til inddragelse af forældre i vejledningen.

Unge i folkeskolealderen har, naturligt nok, ikke mange erfaringer med uddannelse og arbejdsmarked og efterspørger derfor voksne samtalepartnere, som kan bidrage med idéer, råd og sparring i forbindelse med uddannelsesvalget. Og her fremhæves forældrene som særligt vigtige. Ikke mindst fordi de unge oplever, at det er forældrene, der kender dem og deres styrker, interesser og udfordringer bedst. Dette går igen i flere undersøgelser på området, hvor forældrene fremhæves som de vigtigste samtalepartnere.

Med de seneste reformer, omorganisering og økonomiske rammer har der politisk været stigende fokus på at inddrage forældre mere i udskolingen. Det gælder også inden for forskningsverdenen, hvor området i dag udgør sit eget ’område’. Så der er masser af viden og inspiration at hente, men ikke desto mindre gælder det stadig, at forældresamarbejdet med sit relationelle aspekt er vanskeligt at sætte på formel. Dog er der udbredt enighed om, at forældresamarbejdet omkring de unges udskoling må tage højde for følgende:

1. Vi skal som fagprofessionelle være opmærksomme på forskellene mellem forældreansvar, forældreinddragelse og forældresamarbejde samt have blik for, om de ting, vi sætter i værk, er i risiko for at være med skabere af social ulighed, blandt andet ved at være tydelige omkring forventningerne til forældre:
   – Det forventes ikke, at I sætter jer ind i hele det komplekse uddannelsessystem og adgangskrav og muligheder, men det forventes, at I forholder jer til, hvordan I kan støtte jeres barn i at reflektere og overveje – og turde forholde sig til det skole og vejleder introducerer, sådan at jeres barns valg er kvalificerede og ikke helt tilfældige.

   ---

2. Forældresamarbejdet fordrer, at vejleder/underviser bevæger sig ind i en sfære, der kan være vældig sårbare, nemlig i relationen mellem forældre-barn. Her er det vigtigt, at man holder sig formålet for øje, nemlig at skabe grobund for dialog den unge og forældrene imellem. Det, der ellers ofte sker i en vejledningssamtale, er, at vejlederen på skift taler med den unge og med forældrene. Det får nemt den virkning, at vejlederen kommer til at ’tage parti’ og tale henholdsvis den enes eller den andens sag.
   

   ---

3. Der er behov for andre metoder til forældreinddragelse end de større informationsmøder, som typisk anvendes. For få forældre møder frem, de fremmødte får ikke meget ud af møderne, og forældre/unge oplever ofte for meget vigtig information formidles på én gang på måder, der ikke er målgruppeorienterede. Også formidlingsplatformene opleves komplekse og uoverskuelige.
   

   ---

4. Der er behov for en mere anerkendende tilgang forældre og for at involvere snarere end at opdrage på dem. En tilgang, der består i, at lede efter steder, hvor forældre kan bidrage frem for at se forældresamarbejde som en ekstra opgave. Vejlederne har brug for forældrenes ressourcer for at lave god vejledning. Ressourcerne vil dog være individuelt bestemt.
   

   ---

5. Der tages ikke tilstrækkeligt hensyn til, hvordan unge og forældre ønskeligt ser på, hvordan de bedst inddrages og kan byde konstruktivt ind. Der mangler endvidere viden om, hvordan vejledningen kan nå forskellige grupper af forældre.
   

   ---

6. Det er dog individuelt til hvad, og hvordan den unge har brug for forældrene. I nogle tilfælde vil det være bedst at koble forældrene helt af.

Praksiserfaringer fra skoleregi viser, at forældreinddragelse ikke er så let at gennemføre i praksis, som det er at lave regler om den. Erfaringer fra udskolingen viser også, at en best practice-model synes svær at implementere, fordi forældre er forskellige, har forskellige ståsteder, vaner, kulturelle og holdningsmæssige overbevisninger mv. Derfor bør forældreinddragelsen tage et situationsbaseret udgangspunkt lokalt.

Inden for de senere år er karrierelæring vundet frem som et muligt svar på ovenstående udfordring. Karrierelæring anskuer forældre som “medforskere” i de unges uddannelsesrejse. Dermed ses også et skifte fra en asymmetrisk til mere ligeværdig relation, hvor forældreinddragelse er både kontekst- og situationsbestemt. Og hvor familien kan spille en rolle som en vigtig arena for de unge karrierelæring. Se mere om, hvad det indebærer i den lille film nedenfor.

1. Hjælp ikke dit barn med at vælge, lær det at kunne vælge selv
   At kunne træffe valg er en kompetence på linje med at kunne regne, læse og skrive, og barnet går i gang med at lære at vælge, så snart det bliver født.
   Først begynder det at sanse verden, siden at ordne sin viden om den ved at sammenligne og danne kategorier, og endelig begynder det at sortere og prioritere: ’Det her er vigtigt for mig, det her springer jeg over’ – altså at vælge. Derfor gælder det om, fra dit barn er helt lille at tillade og opfordre det til at udforske på livet løs. Tag barnet med ud omkring, lyt efter, når det spørger, og sæt grænser, så det også lærer at indsnævre sine muligheder.

   ---

2. Vær åben
   Vi har alle en bestemt forståelse af, hvordan tingene hænger sammen, og nogle gange lukker den forståelse for vores muligheder. Vi kan som voksne komme til at overføre ’regler’ til vores børn, som ’kun piger kan være frisører’, ’man skal da på gymnasiet’ eller ’i vores familie har vi altid klaret os fint uden uddannelse’. Prøv at være opmærksom på, om du selv har nogle overbevisninger, som kan stå i vejen for, at dit barn kan vælge frit, eller om dit barn ad andre veje får nogle ’fejlindtryk’. Med andre ord: Prøv at være åben, og opfordr dit barn til det samme, lige fra starten.

   ---

3. Luk dit barn ind i din egen arbejdsverden
   Mange børn ved ikke ret præcist, hvad deres forældre laver, ud over at de ’arbejder på en computer’ eller ’sidder på kontor’, for vores erhverv er ofte ikke så gennemskuelige som for en generation eller to siden. Tal konkret og i (alderstilpassede) detaljer med dit barn om, hvad du selv laver, og tag meget gerne barnet med på arbejde, hvis det er muligt. Spørg også gerne de af dine venner, som arbejder med noget helt andet end dig, om de vil tage barnet med eller fortælle.

   ---

4. Øv jer sammen
   At træffe et godt valg handler blandt andet om at have de rigtige informationer og at kende sig selv og sine værdier. I familien kan I arrangere aktiviteter, som understøtter, at barnet får de forudsætninger, og samtidig er sjove for alle. Aktiviteterne kan være helt simple som at hvert familiemedlem fortæller om det værste og det bedste, I hver især har oplevet i dag, det kan være ture til steder, hvor mennesker har forskellige job, eller det kan være familiekonkurrencer i at søge informationer om uddannelse på nettet, når børnene er større.

   ---

5. Research
   Uddannelsessystemet har helt sikkert ændret sig, siden du var ung – og det vil blive ved med at ændre sig! Derfor er det vigtigste ikke, hvor meget du ved, men at du ved, hvor du skal søge information. For eksempel er det en god ide at blive dus med Undervisningsministeriets uddannelsesguide på www.ug.dk, hvor du blandt andet kan læse om uddannelsernes indhold, adgangskrav og jobmuligheder, søge på interesser og stille spørgsmål til en vejleder. Det er selvfølgelig også er en god ide at gå til informationsmøder på gymnasier og erhvervsskoler. Men lige så vigtigt er det at søge mere subjektive informationer. Spørg ud på Facebook, om du har en ven, der har en ven, der er filmtekniker, hvis dit barn interesserer sig for det. Eller spørg andre, der har børn på det lokale gymnasium, hvordan festerne og timerne er. En person, der selv har oplevet noget, er selvfølgelig farvet af sin egen historie, men virker også meget troværdig på os.

   ---

6. Afmystificer det første valg
   Mange unge i dag er bange for at vælge, fordi de får tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt valget er. Men faktum er, at de fleste af dem vil komme til at tage flere uddannelser og efteruddannelser i deres liv. Det første valg er blot ét blandt mange. Derfor er det vigtigt, at dit barn ikke bliver handlingslammet fra starten, men først og fremmest finder et uddannelsessted, hvor det kan trives. At uddannelse er godt og nødvendigt, er der til gengæld ikke tvivl om, så sørg også for at få taget hul på valget.

   ---

7. Øv jer sammen
   Du er den voksne, derfor skal du turde udfordre dit barns drømme uden at slukke dem. Hvis din datter for eksempel vil være skuespiller, og du tvivler på både talent og fremtidsudsigter, så gå ind i ønsket, men med kritisk sans. Undersøg sammen med hende, hvor mange der bliver optaget på teaterskolerne i forhold til ansøgere, og hvor mange, der er arbejdsløse. Undersøg også, om der kunne ligge noget i drømmen, som kunne udleves i andre sammenhænge, for eksempel som (drama)lærer eller i fritiden.

   ---

8. Gå bag om problemet
   Hvis dit barn ’ingenting vil’, så undersøg, hvad der ligger bag, for ingen mennesker er født til ikke at ville noget. Måske er barnet bange for ikke at kunne præstere, måske har det oplevet meget modstand tidligere. Undersøg det, uden at der går terapi i det, og prøv så at vække barnets nysgerrighed igen ved at vise det nogle spændende ting, man kan lave.

   ---

9. Bevar optimismen
   Nok er det en stor opgave at være sit eget barns uu-vejleder, men du kan opmuntre dig selv med, at du har rigtig gode forudsætninger for det, fordi du kender dit barn allerbedst og er topmotiveret for, at det træffer de bedste valg.